Af Dorit N. Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

 

To personer blev i går fundet døde på en adresse i Sejerslev, og politiet efterforsker de to dødsfald, der betragtes som mistænkelige.

Der er tale om en kvinde på 40 år og en mand på 47 år.

Manden er tilmeldt den pågældende adresse i Sejerslev.

Politikommissær Henrik Skriver Jensen oplyser til Her På Øen, at politiet i går søndag indfandt sig på adressen som reaktion på en anmeldelse til politiet kl. 9.46.

Anmelder var bekymret over ikke at have hørt fra kvinden i en uges tid.

Der skal foregå obduktion i dag mandag.

Politiet håber på den måde at få klarlagt de nærmere omstændigheder.

Dog tyder intet på, at der er tale om en forbrydelse.