Af Dorit N. Glintborg
Torsdag den 29. februar slår Bøger & Papir i Nykøbing dørene op til det årlige bogudsalg.
Boghandler Bent Bisgaard har været på jagt i forlagenes overskudslagre, og har fundet mange gode tilbud indenfor de forskellige faggrupper.
- Der vil være masser af skønlitteratur, krimier, biografier og fagbøger, fortæller Bent Bisgaard til Her På Øen.
Ud over de godbidder, der er fundet hos forlagene, er der også bøger på udsalg fra Bøger & Papirs eget lager.
Bent Bisgaard forsikrer, at alle bøgerne er til billige priser.
Derudover kan han oplyse, at bøgerne i nogle tilfælde kun findes i ganske få eksemplarer.’
Også børnebøger kommer på udsalg i Bøger & Papir i gågaden i Nykøbing.
Der er med andre ord tale om et slaraffenland for læseheste og bogorme, og personalet i den lokale boghandel glæder sig til at betjene læselystne kunder.
Arkivfoto: Her På Øen.