Bent Nielsen: Ord, billeder og video

Af Dorit N. Glintborg

Hvor blev han af…?

Fra 1. maj 1981 til oktober 2006 var Bent Nielsen, hvis fulde navn er Bent Flemming Nielsen, havnefoged i Nykøbing Mors.

I 2006 gik den engagerede havnefoged på pension, og hvad han har bedrevet i de forløbne år, har Her På Øen sat sig for at belyse.

Den idé opstod meget belejligt nogenlunde samtidig med, at Bent Nielsen udgav en bog ”Støt som den går – kursen er sat”.

Denne bogudgivelse har Her På Øen tidligere fortalt om, og bogen vender vi også tilbage til i denne beretning.

Billedet herover er fra tiden som havnefoged, og det er taget af Bo Lehm.

Bent Nielsen er født på Midtsjælland i 1941, og barndommen blev tilbragt i trygge rammer i det midtsjællandske skovområde. Han tog realeksamen på privatskole i Roskilde, og flyttede som 15-årig til København.

Det blev starten på et langt og spændende liv til søs. Med skoleskibene Georg Stage og Danmark som ballast gik den videre vej til tiden som matros med blandt andet sejlads til og fra Havana under Cubakrisen. Styrmandseksamen i København blev fulgt op med 11 års sejlads i de lyseblå Mærsk-skibe. I 1973 rejste jeg til Limfjordsøen Mors, og blev tre måneder senere gift ombord på et af Mærsk-skibene. Derefter fulgte nogle år på mindre skibe, indtil jeg i 1981 blev ansat som havnefoged i Nykøbing Mors, fortæller forfatteren i sin bog.

Barndommen på Midtsjælland var god. Det kan man tydeligt fornemme, når man læser bogen. Og man mærker det, når man taler med Bent Nielsen. Det var noget særligt i det midtsjællandske skovområde.

Herunder ses Bent Nielsen med storebror Kurt og forældrene Asta og Hans Nielsen.

Bent Nielsens forældre blev gift i 1934. Faderen arbejdede dengang som chauffør ved Bispebjerg Hospital, mens moderen var hjemmegående husmor.

På et tidspunkt fik faderen nyt arbejde.

Han blev chauffør ved Københavns Kommunes nyopførte tuberkulosesanatorium Avnstrup på Midtsjælland.

Med stillingen fulgte en funktionærbolig med både bad og toilet.

”Der var mange legekammerater på Avnstrup, og vi børn kedede os aldrig”, skriver Bent Nielsen i sin bog.

Det mærker man, når man læser bogen.

Som læser imponeres man over Bent Nielsens hukommelse helt ned i detaljer. Navne på klassekammeraters forældre, navne på naboer til barndomshjemmet og episoder, oplevet som helt lille.

Til det siger Bent Nielsen, at han altid har skrevet dagbog. Og dagbøgerne er kommet i brug under skrivningen af den flotte bog.

Bent Nielsen er ikke et menneske, der bare flyder igennem tilværelsen med skyklapper og passer sig selv og sit eget uden at bemærke omgivelserne.

Han er et menneske, der bemærker mennesker, steder og ting, og som meget gerne bevarer forbindelsen og kontakten til det, der har været.

Jeg har stadig forbindelse med mine skolekammerater fra Roskilde Skole, og det var faktisk mig, der tog initiativ til at vi skulle ses igen. Jeg fandt frem til alle de gamle elever fra Skoleskibet Danmark, og vi mødes stadigvæk – os, der er tilbage, fortæller Bent Nielsen under Her På Øens besøg derhjemme i huset i Nykøbing. Et hus, han lod bygge i 2006 – det år, han gik på pension.

Begrebet ”ude af øje, ude af sind”, er med andre ord ikke et begreb, Bent Nielsen lever efter, og han finder det temmelig fattigt at glemme fortiden.

At bære tidligere tider med sig derimod finder han værdi i.

De skolekammerater, Bent Nielsen stadig mødes med, gik sammen med ham ud af realklassen på Sankt Josefs Skole i Roskilde i 1958.

Klassekammeraterne har aftale om at mødes denne sommer.

Også de gamle venner fra Skoleskibet Danmark skal genmødes i 2024, sandsynligvis i København.

Herunder ses Skoleskibet Danmark 1960-61.

Et eksempel på Bent Nielsens iagttagelsesevne og hukommelse fra bogen:

” Når man kom kørende igennem skoven og det sidste sving inden beboelsesområdet, lå til højre ”Det lille stråtækte Hus”, som vi kaldte husmandsstedet. Bagved huset og op ad en stejl bakke blev der dyrket diverse landbrugsprodukter.”

Anden Verdenskrig havde varet i halvandet år, da Bent Nielsen kom til verden i september 1941.

Her kommer endnu et eksempel på god hukommelse fra bogen:

”I begyndelsen af 1945 husker jeg således, at mor og jeg var alene hjemme, far var på arbejde og Kurt i skole, da der pludselig og ganske overvældende kom en flok tyske soldater brasende ind ad døren til vores lejlighed. De gik direkte ind i soveværelset og løftede de tunge dyner op for at mærke, om sengene stadig var varme.”

Som 15-årig flyttede Bent Nielsen til København, og det blev starten på et langt liv til søs. Lica Mærsk på billedet under teksten er det sidste Mærsk-skib, Bent Nielsen har sejlet med.

Med skoleskibene Georg Stage og Danmark som ballast gik den videre vej til tiden som matros med blandt andet sejlads til og fra Havana under Cubakrisen. Styrmandseksamen i København blev fulgt op med 11 års sejlads i de lyseblå Mærsk-skibe. I 1973 rejste jeg til Limfjordsøen Mors, og blev tre måneder senere gift ombord på et af Mærsk-skibene. Derefter fulgte nogle år på mindre skibe, indtil jeg i 1981 blev ansat som havnefoged i Nykøbing Mors, fortæller forfatteren i sin bog.

På billedet herunder ses Bent Nielsen som havnefoged i Nykøbing.

Bent Nielsen er glad for, at hans bog nu er udkommet. Den har været undervejs i tre et halvt år, for den ene erindring tager gerne den næste med sig, når først man begynder at tænke tilbage, og man kigger fotoalbummer og optegninger igennem.

Og så var det faktisk slet ikke meningen, at det skulle blive til en ”rigtig” bog.

Oprindeligt havde jeg tænkt den som en bog til familien, og det var på den måde, jeg begyndte at skrive. Men undervejs mente min familie, at også andre kunne være interesserede i at læse mine beretninger, og så arbejdede jeg videre med projektet som en bog til udgivelse, fortæller Bent Nielsen til Her På Øen.

Han forklarer, at der derfor nok kan være passager i bogen, hvor læseren vil synes, han går meget i dybden med emnerne. Det skyldes den oprindelige tanke med en familiebog.

Bent Nielsen fortæller:

Da jeg var helt ung, var der stort set to veje, man kunne vælge at gå: Man kunne begynde at tjene på landet, eller man kunne tage til søs, hvis man ikke vidste, hvad man ville. Jeg valgte søen, og det har jeg aldrig fortrudt. Det har givet mig mange gode oplevelser. Også nogle knap så spændende, men sådan er det nok her i livet, at vi ikke undgår nogle bump på vejen.

Han fortæller om livet til søs, at der var et helt unikt sammenhold ombord på skibet, uanset hvilken sammensætning af nationaliteter, besætningen bestod af.

Vi følte os som en familie, og ofte var jeg jo ude i over et år ad gangen, og kun ganske kort tid hjemme, på land. Dengang var der meget store besætninger, og i starten kun udelukkende danske besætninger. På et tidspunkt skiftede jeg til at sejle under fremmed flag under Mærsk. Jeg ville rigtig gerne fortælle om tiden til søs, som ofte indebar en barsk tone på skibet, men samtidig et helt unikt sammenhold, som var utroligt givende.

Og det gør Bent Flemming Nielsen i bogen Støt som den går, Kursen er sat.

Den er fyldt med interessant og fængende læsestof.

På billedet herunder er det Bent Nielsen på den traditionsrige Fastelavnsbåden i Nykøbing Mors.

Efter mange år til søs som først matros, siden styrmand, gik Bent Nielsen så i land, og startede sin næste karriere, som dog også havde en nær relation til søen.

25 år som en dedikeret og engageret havnefoged i spidsen for Nykøbing Havn fulgte, indtil Bent Nielsen stoppede som havnefoged i oktober 2006.

At han samtidig skulle blive den sidste havnefoged i Nykøbing, var ikke en glæde for ham.

Det er jeg da vemodig over stadigvæk. Men der gik jo ligesom en tendens igennem Limfjordshavnene, at havnestrukturen skulle ændres. Flere personer fik mine opgaver fordelt imellem sig, og det fungerer jo så, som det gør i dag, konstaterer han.

Bent Nielsen indrømmer gerne, at søen stadig trak i ham, da han i 1981 startede som havnefoged i Nykøbing.

Men han er glad for, at han holdt sig i skindet, for han har nydt de mange år på havnen i Nykøbing.

I dag nyder han sin tilværelse som pensionist, og det kan næppe komme bag på nogen, at Bent Nielsen har sin gang på Nykøbing Havn hver eneste dag, ligesom han også er med i marineforeningen.

Derudover spiller han golf på hyggeplan, og dyrker gymnastik i den traditionsrige gymnastikklub, Uldbukserne.

Derudover er der jo altid noget at se til med både hus og have, som han udtrykker det. Blandt andet sørger han godt for fuglene i den dejlige have, som det ses herunder.

Sømandens bog er udkommet, og han har nydt at skrive den.

Der gik ofte et smil over læberne, når jeg genoplevede blandt andet tiden til søs.

Bent Nielsen har fået tilkendegivelser fra tidligere kolleger til søs, der er glade for bogen.

Også folk her på øen har givet positive tilkendegivelser.

Og hvad siger familien så til bogen, der jo oprindeligt var tænkt som en familiebog?

Min kone siger ”Godt gået”, smiler Bent Nielsen.

Det samme siger Her På Øens journalist. Man bliver både underholdt og oplyst under læsningen. Desuden er Bent Nielsen en god fortæller, også sprogligt.

Bogen kan bestilles i enhver boghandel, ligesom den kan bestilles over Saxo.

Den hedder ”Støt som den går, kursen er sat” og er udkommet på forlaget Mellemgaard.

Bogen er illustreret med Bent Nielsens egne fotografier.

Spørgsmålet om, hvor Bent Nielsen blev af efter sin pensionering fra stillingen som havnefoged i Nykøbing Mors er hermed besvaret.