Af Dorit N. Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

 

En 39-årig mand blev i går forbudt adgang på Farmors Bodega i Nykøbing de næste to år.

Det skete efter en episode i går eftermiddag, hvor patruljen anholdt manden.

  • Han var meget udadreagerende, og voldelig overfor de andre tilstedeværende, oplyser Henrik Jensen, Lokalpolitiet i Thisted til Her På Øen.

Patruljen ankom hurtigt til Havnegade efter anmeldelsen kl. 14.47, og da den 39-årige var meget spirituspåvirket, valgte patruljen at køre ham til detentionen i Holstebro.

Undervejs gjorde han sig skyldig i fornærmende tiltale mod tjenestemand i funktion, idet han brugte en stor mængde ukvemsord mod betjentene.

Manden har bopæl i Salling.

Pressefoto: Rigspolitiet.