Af Dorit N. Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

En gruppe borgere her på øen har besluttet at reetablere det oprindeligt kommunale tilbud til hjerneskadede, Paraplyen, som Morsø Kommune af sparehensyn har lukket.

  • Vi ved, at Paraplyen var til stor glæde for både hjerneskadede og deres pårørende. Derfor vil vi gerne forsøgte at genskabe tilbuddet som en frivillig forening, fortæller Bent Ulriksen til Her På Øen.

Der holdes stiftende generalforsamling den 2. februar kl. 11 i foreningens lokaler på Fyrvejen 65 i Nykøbing.

Her vil opstartsgruppen, der udover Bent Ulriksen blandt andre består af Søren Petersen, fortælle alle om planerne. Derefter vil den gængse procedure for oprettelse af en forening følge med valg af bestyrelsesmedlemmer, vedtagelse af vedtægter og fastsættelse af kontingent.

“Liv, der reddes, skal også kunne leves”, lyder det fra initiativgruppen.

Modelfoto.