Af Dorit N. Glintborg

Igen i år har Morsø Naturklub lavet en nissesti i Legind Berge, og her kunne børn og barnlige sjæle i går for første gang i år gå ruten, og finde de mange nisser.

Ruten er cirka to kilometer, og den er åben til og med 30. december.

Den dag bydes der på varm kakao og æbleskiver ved mountainbikehytte på Legindvej 11.

Inge Margrethe Jacobsen fra Morsø Naturklub fortæller, at man er velkommen til at tage et billede af de fundne nisser på stien, og vise på klubbens Facebookside.

Privatfoto.