Aldrig har der været så mange valgmuligheder efter grundskolen som nu. Hvis du har et ungt menneske derhjemme, som er i tvivl om, hvilken vej der skal vælges for fremtiden så tag sammen på Uddannelses – og Erhvervsmessen 2023 og få en inspirerende aften. Messen finder sted torsdag den 16. november fra kl. 17 til 20 i Sparekassen Thy Arena Mors.

 Det oplyser Morsø Kommune til Her På Øen: 

Hvad skal man vælge efter 9. klasse? Aldrig der har der været så mange valgmuligheder efter grundskolen som nu. Der er flere måder at gå i 10. klasse på, der er 4 gymnasiale muligheder, og der er flere forskellige indgange til erhvervsuddannelserne at vælge imellem. Flere af disse indgange kan kombineres med en gymnasial uddannelse i en EUX.

Alle disse uddannelsesmuligheder samt et bredt udvalg af områdets erhvervsliv er repræsenteret på messen.

Hvis man har et ungt menneske derhjemme, som står overfor disse store valg i livet, så kan det anbefales at tage sammen til Uddannelses– og Erhvervsmesse i Sparekassen Thy Arena Mors. Torsdag d. 16. november kl. 17.00 – 20.00. Det er gratis at deltage, og alle er velkomne.

De mange muligheder

Uddannelsesvejledere fra Den Kommunale Ungeindsats (KUI) vil være til stede hele aftenen, hvor I blandt andet kan få vejledning om www.ug.dk, www.optagelse.dk, uddannelsesparathedsvurdering (UPV), STU og den forberedende grunduddannelse FGU.

I kan også møde vejledere og studerende fra de forskellige ungdomsuddannelser. Her kan man både få svar på sine spørgsmål og blive inspireret af de mange muligheder.

Derudover kan I møde repræsentanter fra forskellige virksomheder, som vil fortælle om, hvilke job og uddannelsesmuligheder de kan tilbyde eller får brug for.

De mange muligheder kræver, at I tidligt begynder at overveje og tale om, hvad der er det rigtige uddannelsesvalg for dit unge menneske og blive parat til at vælge efter grundskolen.