Det er i morgen og på fredag, DUI Leg og Virke arrangerer stort indendørs legeland i Nykøbing Hallen for øens skolebørn i efterårsferien.
Som noget nyt er der i år mulighed for at prøve elastikspring og elbiler udenfor hallen.
Er man mere til de fredsommelige aktiviteter, er der bolsjefremstilling i gymnastiksalen.
I hallen er der opstillet 11 hoppeborge, rodeotyr og rutsjebane.
Poul Olsen, DUI Leg og Virke, fortæller til Her På Øen, at øens børnehave- og dagplejebørn er inviteret gratis i legeland i morgen torsdag formiddag.
Arkivfoto.