Af Dorit N. Glintborg
- Det var en kanon fest!
Så kort og præcist kan det siges, da Her På Øen taler med Brian Nyby efter lørdagens fest i Bankohallen i Nykøbing.
Her var han og fire kammerater gået sammen om, i samarbejde med DUI Leg i Nykøbing, at arrangere en festlig aften for de voksne unge på plus 40 år.
Musikken var lagt i hænderne på bandet Onplugged, og i pauserne sørgede en discjockey for at holde dansegulvet fyldt.
Dansegulvet var nemlig fyldt hele aftenen.
Godt 200 mennesker tog imod tilbuddet om en glad aften i byen.
Der kunne godt have været lidt flere i Bankohallen, men som Brian Nyby udtrykker det:
- Der blev danset igennem, musikken var utroligt god, så vi mere end fik varmen.
Han har også ros til maden fra Gullerup Strand Kro, og så glæder han sig sammen med de fire kammerater og DUI Nykøbing over, hvor positivt, de godt 200 festdeltagere tog imod arrangementet.
- Der var ikke nogen ballade overhovedet. Hele aftenen var superpositiv, fastslår han overfor Her På Øen.
Nu skal økonomien gøres op, og der håbes på et pænt resultat.
Det er ikke utænkeligt, at lørdagens succes vil blive gentaget næste år.
De fremmødte var i alder fra 40 til 65 år, og der var ingen helt unge – så arrangørerne ramte præcis den målgruppe, aftenen var tiltænkt.
Foto: Onplugged.