Af Dorit N. Glintborg
Der var stort fremmøde til lørdagens Frøslevdag på Frøslev gamle skole, hvor de frivillige bag byens foreningshus både ville skabe aktivitet og hygge i lokalområdet, og samle ind til en ny hjertestarter.
Med til at lokke folk af huse i lørdags var loppemarked over nogle af effekterne fra stedets tid som skole, og mange private havde opstillet en stand ude i skolegården.
Derudover var der motionsløb og indvielse af en cykelskov, også for de mindste cyklister.
Vejret viste sig fra en blæsende, men flot side med høj sol og milde vinde, og fik man trang til kaffe og kage, var Frøslev Forsamlingshus klar med forfriskninger i et telt.
Foto: Dorit N. Glintborg.