• Morsø Naturklub er med i naturens uge med to arrangementer. Tirsdag d. 5. september, hvor vi undersøger vores biotopia og lyser efter natsværmere. og søndag d. 17. september, hvor vi er med på Sundby Mors Havn. Her er temaet ”under overfladen”.

Det fortæller Marian Mikkelsen fra Morsø Naturklub til Her På Øen.

Under overfladen gør sig også gældende, når vi besøger fjordhaverne, dog mere i overført betydning, da vi ikke skal på vandet efter muslinger og østers.

Den traditionelle svampetur i Sindbjerg skov er også at finde på programmet, spændende hvad vi finder i år.

Efterårsferien byder på to arrangementer: Gåden om æbletyven på Skarregaard og Hygge i mørket i Ljørslev.

På allehelgensaften besøger vi den lokale gravhøj og tænder selvfølgelig bål.

Igen i år er vi med til julemarkedet på Skarregaard og følger traditionen tro op med et juleværksted sidst i november, hvor børnene kan lave årets julepynt.

Sidst men ikke mindst skal vi ud i skoven sammen med nisserne i skoven ved Jesperhus. Her kan alle også lave deres egen nisse, høre nissehistorier og selvfølgelig få en kop varm kakao og en æbleskive.

Husk at nogle gange er aktiviteterne tirsdag og andre gange lørdag. Og I er altid velkommen til at tage familie og venner med.

Der er altid saftevand, æbler, gulerødder, kiks og kaffe/te.

Vi glæder os til at se så mange af jer som muligt; og del gerne vores program med andre.

Arkivfoto: Her På Øen