Af Dorit N. Glintborg
Første deltager i konkurrencen Sommerens Sødeste hedder Hr. Findus, og er snart 11 år.
Som billedet viser, er der tale om en virkelig smuk og flot hankat.
I blikket mener redaktionen at se både stolthed og selvsikkerhed. Og en god portion visdom.
Hr. Findus bor hos Laila Bach Kristensen, som om Findus fortæller, at hun har haft ham, siden han var et år gammel.
Laila Bach Kristensen købte den store kattekilling af den hidtidige ejer, som ikke kunne have ham længere.
- Findus er et meget roligt væsen. Han elsker at være ude, især om sommeren, og så har han en speciel evne. Han kan nemlig åbne døre, fortæller Laila Bach Kristensen til Her På Øen.
Som bevis på den kunnen ses et billede herunder.
Findus hopper simpelt hen op på håndtaget, så døren åbner.
Findus og Laila Bah Kristensen bor i Nykøbing, og i øvrigt sammen med en firbenet mere, nemlig Lucy. Hun er også deltager i konkurrencen, og får sin egen historie på Her På Øen.
Findus deltager nu i konkurrencen om en pose kvalitetskattefoder fra Morsø Dyrehandel i Nykøbing.