På EUC Nordvest kan hele 15 dygtige elever bryste sig af at være én af de allerførste studenter fra skolens respektive afdelinger anno 2023. I alt syv af skolens afdelinger har i denne uge afviklet studentereksamener, men grundet bl.a. gruppeeksamener og flere prøveafholdelser på samme tid, havde flere af afdelingerne mere end én ’Årets første student’.

Den længe ventede og festlige studentertid er for alvor i gang, og for mange nyudklækkede studenter betyder det både smil, lettelse og fejring – og det gælder også for studenterne på EUC Nordvest. Fra Morsø Handelsgymnasium sprang Magnus Amnitzbøll Norlyk ud som første student allerede d. 13. juni, som Her På Øen har berettet om. I de efterfølgende dage frem til d. 21. juni har de første glade elever fra alle afdelinger fået studenterhuen på hovedet som bevis på, at studentereksamenen er i hus.

Årets første studenter er:

Thisted Handelsgymnasium
Nikolaj Valdez-Sørensen
Mathias Frost Gravesen
Emil Hartmann Skaarup-Handest
Ida Hoxer Hangaard
Laura Thorup

Morsø Handelsgymnasium

Magnus Amnitzbøll Norlyk

Fjerritslev Handelsgymnasium
Sofie Trier Klit

Teknisk Gymnasium Thisted
Jakob Vesterby Skarsholt

Business Nordvest Thisted
Nadja Brøns Sundstrøm
Kamilla Krogsgaard Søndergaard

Business Nordvest Nykøbing
Ibrahim Sido
Heidi Sørensen

EUX Teknisk
Frederik Nørgaard Krog
Asger Urbrand Furbo
Markus Boas Elsberg

Nu venter en festlig studenteruge med fejringer og dimission samt en velfortjent sommerferie, inden de nyudklækkede studenter begiver sig up på næste etape. For nogen betyder det et par sabbatår med rejser, arbejde eller højskole, mens andre går den direkte vej til en videregående uddannelse eller til arbejdsmarkedet som faglært.

Billedet er fra EUX Business Nykøbing.