Af Dorit N. Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

 

Solen spilles igen denne sommer ned over Limfjorden.

Det sker fra onsdag den 28. juni til onsdag den 2. august på lystbådehavnen i Nykøbing.

Her vil der alle onsdage, lørdage og søndage i perioden være fællessang, anført af de lokale musikere, Julie Ibsgaard Munksgaard, Ole Sørensen, Steffen Brøns Nielsen og Diana Brund Christensen.

Det er kl. 21.00 de pågældende aftener, men har man lyst, er der mulighed for at starte aftensangen i Nykøbing Kirke kl. 20.15, og derefter i samlet trop gå til havnen og aftensolen.

 

  • Det er meget stemningsfyldt, når medlemmerne i sejlklubben sænker Dannebrog, mens solen går ned, og der høres salig trompetmusik. Det skal absolut opleves, siger turistchef Bente Kristensen til Her På Øen.

 

 

  • Arrangørerne bag arrangementet er: Kirken, Morsø Sejlklub og Morsø Turistbureau, og det kan kun gennemføres takket være vores hovedsponsorer Malte Haaning Plastic A/S og Dan-Element A/S, slutter Bente Kristensen.

 

 

Pressefoto.