Her På Øen bringer her et læserbrev fra medlem af Regionsrådet for Nordjylland, Lauge Larsen (S), Nykøbing:

 

De forkælede danskere

 

Det fantastiske danske velfærdssamfund blev for alvor udbygget i 1960ˋerne og i 1970ˋerne.

Det krævede mange ansatte. Alle disse mennesker kom først og fremmest fra afvandringen i landbruget, kvinderne der for alvor kom på arbejdsmarkedet og de store årgange fra 1940ˋerne og begyndelsen af 1950ˋerne kom også på arbejdsmarkedet.

Nu er situationen en helt anden: næsten alle mellem 25 og 65 er på arbejdsmarkedet, afvandringen far landbruget er stort set slut, og der kommer forholdsvis små årgange ud på arbejdsmarkedet i disse år. Når en årgang er gået på pension, erstattes den af en årgang, der er mindst 20000 personer færre.

Denne nye situation presser arbejdsmarkedet, både det offentlige og det private.

Der mangler ganske enkelt næsten alle typer arbejdskraft: håndværkere, it-folk, ingeniører, pædagoger, sosu’er, sygeplejersker og læger. Denne mangel koster samfundet dyrt. Her kan nævnes tabt produktion, manglende innovation i både den offentlige og den private sektor og ikke mindst lange ventelister på hospitalerne.

Der findes ingen lette løsninger. Regeringen har nu fremlagt et første forslag for at løse en del af problemet. Det er forslaget om at afskaffe Store Bededag som helligdag og dermed som fridag. Dette vil bidrage med 7,4 timer pr. medarbejder på årsbasis.

Måske ikke mange timer, men trods alt en begyndelse på at løse et kæmpe problem.

Problemet er nemlig så stort, at velfærdssamfundet i Danmark er truet. Store årgange forlader arbejdsmarkedet, og de erstattes af små årgange.

Hvis problemet med den manglende arbejdskraft skal løses, er der ganske enkelt brug for mange flere timer på årsbasis. Men hvad skete der, da regeringen meldte ud om afskaffelse af Store Bededag. Et stort hylekor sætter i gang. Et hylekor bestående af biskopper, faglige organisationer, politiske partier, avisledere, meningsdannere og politiske mandagstrænere.

Et hylekor der ikke vil forholde sig til, at der er krig i Ukraine, og at det danske velfærdssamfund er truet. Disse grupper kommer ikke selv med reelle løsningsforslag. Det eneste jeg har set er, at man foreslår, at man kan tage nogle penge fra statskassens rådighedsbeløb. Sagen er bare, at det ikke er penge, man mangler, men arbejdskraft. Alle skal arbejde lidt mere for at problemerne kan løses.

Og hvad er der sket: en bundløs egoisme er kommet op til overfladen. En egoisme der bunder i en skræmmende grad af forkælelse.

Pressefoto.