Af Dorit Glintborg
I morgen har Bio Mors gallapremiere på filmen Krysantemum, som på rollelisten har en lokal mand, nemlig Malte Houe, der i filmen spiller Jonas.
Hovedrollerne i Krysantemum spilles af Morten Hee Andersen, Karen-Lise Mynster og Henrik Birch.
Filmens instruktør, Christian Bengtson er født og opvokset i Thy, hvor den nye danske film da også er indspillet.
Efter filmen er Bio Mors vært ved en forfriskning, og Malte Houe vil fortælle om sin rolle i filmen.
KRYSANTEMUM er et familiedrama om den unge mand Anders, der driver ulovligt salg af fyrværkeri i sin fritid. Han har ikke talt med sin far, Thomas, i årevis på grund af en familietragedie, der rev dem fra hinanden, men nu er de tvunget til en genforening, hvis fødegården skal reddes. Det bliver startskuddet på en bevægende fortælling om en familie, som gennem ulovlig transport og salg af livsfarligt fyrværkeri omsider får mulighed for at finde ud af mørket og måske finde tilgivelse… men tør de gribe chancen og nå det i tide? Morten Hee Andersen der lige nu ses i Carmen Curlers spiller hovedrollen som Anders.
Pressefoto.