Her På Øen har modtaget nedenstående meddelelse fra Jens Holmgaard Pedersen:

Efter at have læst udbudsmaterialet omhandlende Toldbygningen, hvor Morsø Kommunen har ændret i en række kriterier for anvendelse af bygningen, giver det ikke længere mening for Henrik Markussen og jeg, at byde på bygningen.

Vores ønske for bygningen er, at der fortsat skal være Turistkontor i bygningen, som udover mange maritime aktiviteter også er en stærk turistformidler også en aktiv spiller for udlejning af øens mange sommerhuse, vandrehjem og en god sparringspartner for øens hoteller og øvrige overnatningssteder.

Det er ærgerligt, at vores politiker ikke lytter til den kritik der har været af hele forløbet, og ikke anerkender disse værdier vi alle har gavn af.

Vi ønsker hele teamet bag Visit Mors / Turistforeningen det bedste for fremtiden, og så bliver det spændende at følge toldbygningens fremtid og skæbne – vi ved hvad vi har, men ikke hvad vi får i stedet.

Arkivfoto: Her På Øen.