Af Dorit Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

 

  • Jeg håber, at alle vil tage imod tilbuddet om endnu en vaccination mod covid-19.

Sådan lyder det fra socialudvalgsformand i Morsø Kommune, Henning Sørensen, som overfor Her På Øen understreger vigtigheden af endnu en vaccination.

 

Sundhedsstyrelsen forventer, at der hen over efterår og vinter vil ske en opblussen i epidemien med Covid-19, og anbefaler derfor personer på 50 år og derover at blive revaccineret, ligesom udvalgte risikogrupper også bør få et nyt stik.

Henning Sørensen oplyser, at der er åbent for vaccination imod Covid-19 i Nykøbing Hallen på følgende datoer og tidspunkter:

Fredag d. 23. september kl. 13.30-18.00
Fredag d. 30. september kl. 13.30-18.00
Lørdag d. 1. oktober kl. 9.00-18.00
Søndag d. 2. oktober kl. 9.00-18.00
Fredag d. 7. oktober kl. 9.00-18.00
Onsdag d. 12. oktober kl. 9.00-18.00

 

  • Coronaen huserer stadig, også her på Mors og på flere af vores institutioner. Vi vil meget gerne undgå en ny nedlukning, så derfor håber jeg, at mange vil lade sig genvaccinere, fastslår Henning Sørensen.

Pressefoto: Region Nordjylland.