Når Kulturmødet på Mors i denne uge løber af stablen, bliver det uden Kulturminister Ane HalsboeJørgensen.
Kulturminister Ane Halsboe-Jørgsen udtaler i en pressemeddelelse til Her På Øen fra Kulturmødet Mors:
Kulturmødet er et af kulturverdens årlige højdepunkter. Jeg havde sådan glædet mig til at deltage igen – denne gang uden restriktioner og med tusindvis af deltagere. Men jeg har været nødt til at melde afbud, fordi min søn skal opereres. Heldigvis er åbningen i gode hænder hos min kollega Simon Kollerup.
Kulturmødet åbner på torsdag kl. 11, hvor Simon Kollerup ud over åbningen også vil deltage i en række debatter og samtaler om fredagen.
Citat fra Erhvervsminister, Simon Kollerup:
Uanset om man kigger på kunstværker på et museum eller mødes med den lokale badmintonklub, så skaber kulturlivet sammenhængskraft i Danmark. Det skaber fællesskaber, som både udvider vores horisont og skaber liv i lokalsamfundene, og her ved jeg fra min opvækst i Nordjylland, at Mors er det helt rigtige sted at holde Kulturmødet. Jeg glæder mig til at sætte kulturen og erhvervslivet på dagsordenen.
Trine Bang, direktør for Kulturmødet, udtaler:
Jeg er selvfølgelig ked af, at vi må undvære Kulturministeren i år, men jeg synes også det er helt naturligt, at Erhvervsministeren er med på Mors. Kunst og kultur går på tværs af politikområder og handler om det samfund, vi er fælles om.
Kulturmødet tilbage i storform
Kulturmødet er tilbage i storform efter to år med hybride udgaver. Publikum kan glæde sig til tre dage med de ypperste talenter og skarpeste stemmer, et helt nyt børnekulturmøde med fest, farvervog dans for de mindste, og det mest ambitiøse musikprogram til dato.
Kulturmødet præsenterer mere end 500 gratis oplevelser fra den 25.-27. august.
Pressefoto: Per Bille.