Af Dorit Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

 

Der har i weekenden været to indbrud i Nykøbing.

Det ene på Svalevej, det andet på Ternevej – altså to veje i samme område, af mange kaldet pipkvarteret.

 

På Svalevej er der stjålet smykker.

Politiet har fundet opbrudsmærker ved vinduet til soveværelset, og indbruddet er foregået mellem torsdag kl. 11.00 og fredag kl. 9.

Frederik Sundtoft, Midt og Vestjyllands Politi, oplyser til Her På Øen, at man kan se, at gerningsmanden har været omkring i hele huset.

 

Det andet indbrud, på Ternevej, er sket mellem torsdag kl. 8.00 og søndag kl. 17.30.

Også her er et vindue brudt op, og gerningsmanden har tydeligvis været rundt i alle rum og rodet skabe og skuffer igennem.

Beboeren har ikke overblik over det stjålne endnu.

Pressefoto: Rigspolitiet.