Af Dorit Glintborg
Houe Film har netop fejret fem års fødselsdag.
Den 28. juli var det fem år siden, den dengang kun 14årige Malte Houe fra Nykøbing startede sin egen virksomhed.
Det begyndte med en Facebookside, tænkt som et sted at opsamle forskellige videoprojekter.
I dag er Houe Film en reel virksomhed, som både Malte Houe og flere ansatte lever af.
- Det er helt vildt det allerede er 5 år siden. Der er sket så utrolig mange ting på de år, og jeg er virkelig glad for det sted vi er i dag, og for de mange kunder vi har, siger den unge selvstændige morsingbo i en pressemeddelelse til Her På Øen.
Skiftet kom i slutningen af 2019, hvor Malte Hoe fra at lave lidt film engang imellem, besluttede sig for at satse fuldtid på sit projekt, og droppede gymnasiet kun tre dage før skolestart.
- Det er en af de bedste beslutninger, jeg har truffet, siger Malte Houe.
Han glæder sig allermest over, at det stadig er sjovt at gå på arbejde i firmaet.
Her På Øen ønsker Houe Film tillykke med de fem år.
Pressefoto.
Rigtig godt gået. Stor beslutning at træffe i så ung en alder. Held og lykke fremover.