Af Dorit Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

 

Den lokale fodbolddommer, Poul Østergaard har en succeshistorie at dele i dag.

Lørdage er der normalt udfordringer med at finde dommere til alle fodboldkampe her på øen, men ved det kommende DM i efterskolefodbold er det lykkedes at besætte alle kampe med dommere.

  • Det er både torsdag, fredag og lørdag med 32 kampe hver dag. Det er fantastisk, at vi har dommere påsat til alle kampene, understreger Poul Østergaard overfor Her På Øen.

Han takker de mange frivillige fodbolddommere, der har været med til at besætte vagtplanen.

Nogen har taget en halv fridag fra arbejdet for at være med.

 

Poul Østergaard selv blev for nylig hædret for at have været fodbolddommer her på øen i foreløbigt 50 år.

Foto: DG krea.