Af Dorit Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

Der er åbenbart bud efter køretøjer og lignende materiel her på øen for tiden.

I går kunne politiet fortælle om en bil, der blev stjålet i Flade, og efterfølgende blev fundet, udbrændt i Thy.

I dag fortæller politikommissær Jørgen Jensen Her På Øen om en stjålet trailer på N. A. Christensensvej i Nykøbing.

Traileren er en årgang 2002 i sølvfarve med højt tag og grøn presenning.

Den tilhører Buus Køleservice, og er stjålet mellem 15. og 17. april.

Trailerens registreringsnummer er JJ 70 86.

En campingvogn er meldt stjålet fra Rovvigen i Vester Jølby.

Tyveriet er sket mellem 15. og 22. marts, har politiet fået oplyst.

Det er en Adria campingvogn årgang 1986, og den stod i kanten af vejen.

Campingvognens registreringsnummer er TK 10 64.

Pressefoto: Rigspolitiet.