Øens Folke- eller førtidspensionister, der sidder ekstra hårdt i det, kan måske få en hjælpende hånd ved at søge et af Morsø Kommunes legater – for eksempel til en dyr varme- eller elregning
Morsø Kommunes har længe haft Legat for Ældre og Handicappede og ansøgningsfristen er 9. maj 2022. I år er der måske ekstra brug for det med de stigende omkostninger, lyder det fra Morsø Kommune til Her På Øen.
Legatet yder også støtte til:
– Nedbringelse af husleje eller tilsvarende udgifter for folke- og førtidspensionister.
– Vedligeholdelse og/eller istandsættelse af boliger for ældre og handicappede i Morsø Kommune.
– Bygninger som tidligere tilhørte stiftelserne i kommunen har fortrinsret.
– Planlægning eller opførelse af boliger for ældre og handicappede i Morsø Kommune
Kommunen opfordrer til, at dem der har overskud til det, vil give en hjælpende hånd til et familiemedlem eller en bekendt, hvis de kune have brug for dette legat og ikke selv kan udfylde og sende ansøgningen ind.
Ansøgningsskemaet er på kommunens hjemmeside under Legater og Fonde og punktet: Legat for Ældre og Handicappede.
Hvis man ikke selv har mulighed for at få printet skemaet, kan Morsø Kommune kontaktes på 9970 7000. Spørg efter en medarbejder der arbejder med Legater og Fonde, og om hvilke muligheder der er for hjælp.
Morsø Kommune håber, at folk vil give tippet videre til mennesker i deres omgangskreds, som har brug for denne hjælpende hånd.
Pressefoto: Morsø Kommune.