Af Dorit Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

I dag, den 1. marts 2022, kan Inger Houmøller Poulsen fejre et flot jubilæum hos Consol i Nykøbing.

Den dato har hun 40-års jubilæum som kontorassistent og telefonpasser i den lokale virksomhed.

Inger Houmøller Poulsen fortæller til Her På Øen, at hun har haft 40 gode arbejdsår, og at hun håber på mange flere.

Her På Øen ønsker tillykke med jubilæet, som jubilaren ikke ønsker gjort det helt store ud af rent omtalemæssigt i det lokale medie.

Inger Houmøller Poulsen har været kontorassistent og telefonpasser siden hendes spæde start i firmaet, som dengang, for 40 år siden, hed Royal Consul.

I dag er navnet Consol, og når man ringer til firmaets servicetelefon, er det Inger Houmøller Poulsens veloplagte stemme, man hører.

Foto: Privat.