Her På Øen tog for nylig hul på et øget fokus på de firbenede venner, mange af os har uvurderlig glæde af i hverdagen.
Flere læsere har bidraget med fine og rørende beretninger om deres kæreste små.
I dag er det Louise Emanuelsen, der har været ved tasterne og har sendt Her På Øen nedenstående fine fortælling om hendes store kærlighed:
”Min store kærlighed
Min store kærlighed har altid været heste og hunde og allerede omkring 2. Klasse fik jeg min egen pony. Som knap 11årig fik jeg min helt egen hund og det var det bedste der nogensinde var sket for mig. Han var en hvalp efter min mors hund og jeg fik valget imellem at sælge ham og få pengene eller beholde ham. Jeg valgte selvfølgelig min helt store kærlighed og vi to var uadskillelige. Han sov middagssøvn under min bluse og fulgte mig over alt. Jeg havde ham i mange år og var fuldstændig knust den dag han ikke kunne mere.
Men det grundlagde et liv hvor hunde skulle være i centrum.
Efter nogle år, kom lysten til igen at få hund og jeg knoklede en hel sommerferie for at få råd til min første hund med stamtavle. En supersmuk Collie, som igen blev mit et og alt, senere kom en skønt Cocker blanding til huset og som tiden gik, og alderen begyndte at trykke, på de 2 dejlige hunde, ville jeg gerne noget mere med hundene. Samtidig blev min mand og jeg enige om, at den næste hund vi fik indenfor dørerne skulle være fældefri. Godt 10 år med 2 pels hunde, der fældede som gale, var nok. Så jagten gik ind, på en race der ikke fældede, og som ikke var alle mands eje. Jeg har altid godt kunne li hunderacer, som ikke alle gik rundt med på gaden.
Min nye hobby skulle være udstilling og avl og kun det bedste var godt nok.
Vi ledte og ledte og faldt over en mindre kendt race, Chinese crested powder Puff. Nok havde vi en enkelt gang eller to, set en hårløs hund, men aldrig havde jeg hørt om den pelsede udgave.
Fra vi bestemte os for racen, til vi vi fik besked på at der var født en lille tæve til os, gik der godt to år. Den 4. Januar 2010 blev vi ringet op, at der var en tæve til os, og nu kunne tiden til vi skulle hente hende, kun gå for langsomt. Vi tog til Stevns for at besøge hende da hun var 4 uger og hun var det kæreste jeg havde set. En lille bitte prut uden pels. Jeg var solgt.
Den lille hund, har været årsag til utrolig mange oplevelser, venskaber og rejser. Og hun var virkelig en ener på alle områder. Hun blev aldrig en super udstillings- eller avlshund, men hun gik lige i hjertet på alle der mødte hende og vi var knust da hun knap 10 år senere, pludselig og helt uventet, ikke kunne mere.
Aldrig har jeg mødt en hund, der har kunne dressere sine mennesker så godt. Hun kunne eksempelvis vise os hvis det var tid til godbidder eller slik, ved at trykke på fjernbetjeningen. Når hun skulle i seng hoppede hun op på ryggen af sofaen, så prinsessen kunne bæres i seng. Og hun kunne få min mand til at gå ind på sofaen og tage et tæppe på, så hun kunne ligge på hans mave. Hun kunne mange ting.
Og nu 12 år senere har vi 4 dejlige Chinese Crested i huset, i forskellige aldre. Hun har været årsag til meget. Alle er hårløse og alle med deres egne særheder og med stamtavle i Dansk kennelklub, kun det bedste er stadig godt nok. Vores han Lucky Luke er 12 år gammel og import fra Sverige, og var vores første rigtige udstillingshund. Han er virkelig hurtigere end hans egen skygge og elsker de fleste i hans familie meget højt. Han kender klokken og hvis ikke jeg er hjemme til tiden, sidder han på ryggen af sofaen og kigger ud, til jeg er hjemme. Han vil i seng kl. 22 og ved helt sikkert, når tiden nærmer sig. Og han gør os opmærksomme på, at nu er det tid til at gå i seng.
Nova, vores ældste tæve, er lige blevet 10 år gammel. Hun er importeret fra Litauen og har haft en lidt hård start på livet. Men for hvert år, får hun mere og mere personlighed. Hun tror, sofabordet er hendes og hun laver den sjoveste lille stepdans når hun vil have mad. Hun beslutter selv, om hun gider med på gåtur og det er helt sikkert, at hvis den forrige tur har været for regnfuld eller for mudret, så tager damen ikke med dagen efter og måske heller ikke den næste. Så for det meste, forsøger vi at bærer hende over vandpytter og mudder områder, så vi kan få hende med hver gang.
Liva er vores første tæve af egen avl, hun er født her i huset og hun bliver næste gang 7 år. Vi har haft utrolig mange oplevelser sammen. Vi har eksempelvis fløjet til Bornholm for at komme på hundeudstilling. Vi har brugt det meste af en juleaften, på at besøge en hanhund, så vi kunne få hvalpe og hun er et fantastisk lille dyr. Hun går lige i alles hjerter og kræver at blive elsket og nusset. Hvis ikke man nusser hende, når hun kommer, kradser hun til man kommer i gang. Hun er en B-hund, så selvom de andre står op, når vi står op, snuer Liva gerne en time eller to længere end vi gør og vover man at bære hende ud, for at få hende til at tisse, får man blikket og hun nægter at forlade trappen foran døren. Hun skal nemlig slet ikke tisse. Hun har lavet 3 skønne kuld til os og hun er nu gået på pension og skal bare nyder resten af hendes forhåbentlig lange liv her hos os.
Det yngste skud på stammen er lille Lotus, tusse, tusselusse, kært barn har mange navne. Hun bliver 5 i år og hun er vores lille turbo tøs, alt går stærkt med hende. Hun er også født her i huset, eller faktisk ved et kejsersnit ved dyrlægen en fredag aften. Og jeg glemmer aldrig da hendes lille nøgne krop kom frem. Hun har klaret sig over alt forventning på udstillingerne. Vi havde fået alle championater i hus i Danmark og vi var knap begyndt i udlandet, da covid satte en stopper for det hele. Sidste år fik hun hendes første kuld og lavede et helt igennem fantastisk et af slagsen. Hun var den bedste på hendes lydighedshold som unghund og har et helt fantastiskt gåpå mod når vi træner sammen. Hun elsker at gøre mig stolt og kan flytte hvert enkelt af hendes ben, når jeg peger på det, hvis jeg like mener de står korrekt til en udstillingsbedømmelse.
Hun er en once in a lifetime hund, og jeg får aldrig en som hende igen. Hun har en mening om alt.
Både Liva og Lotus ser tv og hygger sig med at “skræmme” alle de store dyr, ud af deres hus.
Ja livet bliver aldrig kedeligt med en kineser i huset. Denne lille finurlige race har så stor personlighed og bestemt ikke et allemandseje. Vi holder utrolig meget af dem.”
