Af Dorit Glintborg
Her På Øen har lanceret en serie om vores bedste venner på fire poter, hvor redaktionen lagde ud med selv at fortælle om Tarzan, samtidig med en opfordring til læserne om at indsende beretninger.
Anette Svindborg har sendt Her På Øen den beretning, du kan læse herunder. Hendes navn vil klinge bekendt, idet hun har siddet i kommunalbestyrelsen på Mors i fire år for Dansk Folkeparti, som hun også genopstillede for ved kommunalvalget i november.
Anette Svindborg fik dog ikke genvalg. Her kommer hendes fortælling om de firbenede venner, aldeles uredigeret. Der er ingen tvivl om, at man er en heldig kat eller hund, hvis man finder frem til Anettes hjem.
“I vores hjem er vi så heldige at have flere bedste venner på fire poter, og de har valgt os lige så meget, som vi har valgt dem. De er sine helt egne, specielle væsener, og så elsker de mad, godbidder, hygge og ballade.
Josefine
Først vil jeg præsentere Josefine. Hun er en “vild” kat på nu 6 år, og hun er gået fra en lille stakkel til en steriliseret, øremærket kat på 7,5 kg med sin helt egen mening.
Hun er ikke altid lige snaksaglig, men hun kan selv gøre opmærksom på om det er tid til at kæle eller holde fingrene væk. Hun er fræk og laver de mest mærkelige narrestreger. Hun kan sidde og kigge på os, mens hun rager noget ned eller hvad hun ellers finder på. Hun ved godt, at hun ikke må, det kan man se på hende, men grænserne skal altid testes.
Da Josefine var kun 5 uger gammel blev hun moderløs. Hun og hendes søskende blev fundet af nogle drenge, som hurtigt fik dem fordelt rundt i nabolaget. Vi tog en killing til os, der var så lille, at vi måtte give hende mælk med en sprøjte. Hun fadt også hurtigt en plejemor i vores lille cavalier king charles spaniel, Lady, der tog rollen godt til sig, selvom hun aldrig selv havde været mor. Hun hjalp med vaskning og opdragede med et fast vov og klø, når Josefine blev for slem.
Desværre måtte vi, og Josefine, sige farvel til Lady for et år siden. Lady blev ramt af demens og levede med det i længere tid, men desværre sagde hjertet også stop en dag. Hun er stadig elsket og savnet.
Cirkeline
Vi har også Cirkeline, endnu en ”vild” kat, som har fået et hjem. Cirkeline er også ca. 6 år hun er en stor kat på 8,5 kg med lang pels og kæmpe fødder, der ofte slæber en halv have med ind, når hun har været ude. Ofte om aftenen kommer hun og vil ligge på min mave, så er der meldt hygge tid.
Som lille killing flyttede Cirkeline ind i carporten hos min mor, sammen med hendes mor of søster. Min mor gav dem fred og mad, så mor-mis kunne koncentrere sig om sine killinger.
Min mor havde ikke selv mulighed for at byde de tre katte indenfor, da hun allerede havde en kat, som absolut ikke ville dele sit hjem med andre. Så da vinteren var på vej og det var ved at blive koldt for kattene, ledte hun efter et hjem til dem.
Cirkelines mor og søster var ved at blive tamme, så de var nemme at finde et godt hjem til, men Cirkeline var en lille, vild, sky kat, som hvæsede og skreg når hun så os. Hun var en langhåret hidsigprop, men også den mest charmerende lille trold. Jeg blev mere og mere fascineret over hendes temperament og væsen. Min mor havde tænkt, at der ikke var andet at gøre end at få hende aflivet hos dyrelægen. Den tanke kunne jeg slet ikke have. Derfor endte jeg med at bede om at få katten med hjem i en kasse, så vi kunne gøre vores bedste forsøg på at tæmme hende.
Efter en længere kamp lykkedes det min mor, at få den lille kat i en kasse – men det kostede også en tur på skadestuen, for den lille kat viste sig at have indadvendte tænder, som let kunne rive en finger op.
Folk rystede på hovedet ad mig og mit projekt, for den lille djævel kunne da ikke tæmmes. Men efter flere uger med utallige kopper kaffe på badeværelsesgulvet, begyndte den lille Cirkeline at komme frem fra sit skjul for at lege og snuse lidt til verdenen.
Lige så stille blev Josefine og Lady også præsenteres for den lille hidsigprop, vi ombyttede tæpper for dyrene, så de kunne lære hinanden at kende.
Vi fik Cirkeline vaccineret, steriliseret og øremærket, da hun var klar til det. Dog gik der tre til fire måneder fra vi fik hende til vi turde at lukke hende ud af huset, for hun blev stadig skræmt meget let. Vi var spændte på om hun ville komme tilbage, men det gjorde hun, og det har hun gjort hver dag siden. Hun havde fundet sit hjem og sin familie.
En givende oplevelse
Selvom jeg er vokset op med katte, er jeg stadig blevet overrasket over vores vildkatte – de er helt deres enge med store meninger, som de let kan gøre os opmærksomme på.
Man kan ikke forvente af en vildkat, at den skal holdes inde, de kræver åbne vider. Det er et stort arbejde at tæmme dem, men hvis man vil sætte sig ind i deres natur, sprog, signaler og psyke er det det hele værd.
Josefine og Cirkeline har fået det katteliv, de kræver og fortjener. De kan være ude og inde, lige som de har lyst til. De får tryghed, kærlighed, mad, godbidder og dyrelægetjek, men de får også frihed, natur og plads til at være sig selv.”
