Af Dorit Glintborg
Vi er startet på et splinternyt år, efter at kalenderen nu siger år 2022.
Her På Øen vil gerne takke for opbakningen fra såvel aktive læsere, annoncører som sponsorer det forgangne år.
Dit lokale medie er klar til fortsat at formidle de lokale nyheder og historier.
Også de “små” hverdagshistorier, som mange andre steder springes over.
Derfor er du meget velkommen til at tippe redaktionen, når du oplever en “lille” nyhed i dit nærområde.
2021 blev endnu et år i Coronaens skygge, men som Dronning Margrethe nævnte i sin nytårstale, skal Coronaen ikke have lov til at fylde det hele.
Det gjorde den da heller ikke for Her På Øen i 2021, som blandt andet også bød på kommunal- og regionrådsvalg.
Det gav nogle meget travle og meget spændende måneder i det lokale medie.