Her På Øen har i december gengivet nogle af Susanne Overgaards lokale julefortællinger, der stammer fra bogen 24 julefortællinger fra Mors, der udkom for 10 år siden.
I dag er vi kommet til selve: Juleaften
Julen bæres ind på mange måder i dag. Dog vil mange bruge Lille Juledag på følgende: God frokost, udveksling af de sidste gaver, kirkegang om eftermiddagen, forberedelse til gildet om aftenen, Disneys juleshow og anden TV-underholdning, bil- eller togtur hjem til familien i Jylland. Alt afhængig af alder, familietraditioner, om man skal være hjemme eller ude.
Det er bare lettere at tegne et samlet og ensartet billede, når det gælder ældre tid. Lille Juledag: Første del blev brugt på at få de sidste ting på plads, det sidste gjort rent. Midt på dagen fik man ikke den store middag,som vanligt, men smørrebrød og øl af den gode tønde – ingen eftermad, for man skulle kunne spise om aftenen. Så fulgte enkelte andre gøremål. I Karby gik lærer Worm efter middagssøvnen af sted til købmanden og købte hvert år en almanak, et spil kort og en flaske mjød til senere brug. Alle steder blev kreaturerne fodret godt, de fik havreneg i stedet for halm, og også fjerkræet fik alt det korn, de kunne æde. Et havreneg sat op på en stage eller i et træ var nogle steder tegn på, at nu var julen inde i denne gård.
Så bliver det mørkt – og overalt er det kirkeklokkerne, der sidst på eftermiddagen melder: Nu er det Jul.
Arkivfoto: Dorit Glintborg.
Husstanden samledes, familie og folk, på land og i by. Vaskede, kæmmede og i det pæne tøj. Bordet var dækket med hvid dug og tykke tællelys i messingstager, om man havde det.
Så kom maden på bordet. I dag er vist de største spørgsmål, om man får risengrød først – eller ris a la mande til sidst, og om man skal have flæskesteg eller fjerkræ.
I begyndelsen af 1800-tallet fortalte provst Schade, at morsingboerne bespistes med suppe, kød, fisk (undertiden tillige steg) og sødgrød; desuden godt øl og brændevin.
Suppen var kogt på fjerkræ (gås, and og høne), stegen var især svinekød, men ofte suppleret med andre slags kød. Sødgrøden var risengrødens forløber: Den fine grød på byg kogt med sødmælk. Festudgaven af den daglige grød.
Midt i 1800-tallet fortælles om julen i Nykøbing, at man fik risengrød med mandel i og flæskesteg med rødkål og ”meget andet godt”, bl.a. æbleskiver. Hermed vi en julemenu, der endnu kendes. Risengrød var det blevet muligt at købe, jernkomfuret og ”det ny køkken” med adgang til flere grøntsager gav os rødkålen.
Nogle steder blev der efter måltidet sunget en salme og juleevangeliet blev læst op. Andre steder som hos Worm i Karby blev der nu spillet med de nye kort og drukket kaffe – en drik man eller kun nød om søndagen. Alle steder blev der uddelt pebernødder, som man spillede om.
Sidst på aftenen, nogle steder først omkring midnat, blev der serveret saltet kogt vesterhavstorsk med sennepsdyppelse og derefter sødgrød. Nu kom mjødflasken frem hos Worm – alle børn som voksne fik sin drik. Efter en salme gik man i seng.
Juletræ og julegaver, der er et højdepunkt juleaften i dag – blev først almindelig brugt efter 1. Verdenskrig.
Foto: Dorit Glintborg.
