Af Dorit Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

 

Weekenden har været rimelig fornuftig, lyder det i dag fra politikommissær Jørgen Jensen.

Lidt er der dog at berette til Her På Øen.

 

Fredag formiddag anholdt politiet en 30-årig mand udenfor Løvbjerg i Nykøbing.

Her optrådte han meget støjende og synligt påvirket.

Den 30-årige morsingbo kom i detentionen, hvor han tilbragte mange timer, før han blev sluppet ud lørdag morgen kl. 02.20.

Der bliver tale om en bøde for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

På Ansgarvej i Øster Jølby er en sort postkasse blevet sprængt i luften med fyrværkeri.

Det skete søndag morgen kl. 04.15.

Postkassen har en værdi af 1200 kroner.

Pressefoto: Rigspolitiet.