Fra 24 julefortællinger fra Mors: Gris og får

I dagens lokale julefortælling fra Mors beretter Susanne Overgaard Her På Øen om:

Gris og får

”Når far og mor var i gang med juleslagtningen, listede jeg op i stuen, hev med en voldsom fart lagnerne, hvorunder julegaverne var gemt til side og kiggede til de gaver, der var til mig. Selvom jeg nok derefter havde lidt dårlig samvittighed, var forventningen til julen lige stor”, fortalte Maren Clausen, Vejerslevgård, om sin barndoms juleforberedelser i 1880´erne. ”Det der stod på julebordet, havde vi selv produceret”. Juleforberedelserne begyndte i november, der fra gammel tid kaldes Slagtemåned. I dag forbinder vi den især med julegrisen, den del af slagtningen er den mest iøjnefaldende del, men andre dyr var lige så vigtig en del af forrådet. Hos Marens familie blev slagtet seks får. Arbejdet var egentlig kvindernes, men her fik de hjælp af en gammel slagter fra Vils. Kvinderne stod så for partering, fremstilling af pålæg og nedsaltning. Efter en måneds tid blev fårelårene taget af saltlagen og hængt til tørring eller rygning. Indmaden blev til finker, hjerte, lever, nyrer, lunger og tunge blev hakket og tilsat krydderier, derefter hældt i store krukker, som man dagligt tog en portion af og varmede på panden til tilmad. Blodet gik til blodpølser. De kunne senere serveres stuvet, men Maren holdt nu mere af at få dem varmet på panden og serveret med sirup. En meget vigtig del af fåret var tællen, der blev brugt til lysestøbning.

Gårdfolkene måtte være forsynet med mere end de selv behøvede ”for at have noget til Forn, eller Sending, naar man bydes til Gilde; thi da maa om man vil være honnet foruden Fjerkræ og Æg sende et Faarslem”, dvs. et lår eller en bov, fortalte provst Schade i 1811. Madvarerne indgik i festen som ved et sammenskudsgilde. Fårehold var indtil 1900 langt vigtigere end svineopdræt. I begyndelsen af 1800-tallet havde hver gård almindeligvis 10 til 20 fårehøveder, men bare 1, evt. 2 svin. Husmændene havde gerne 4-6 får, de der havde for lidt jord til en ko i hvert fald 3-4 får. Omkring 1810 var der i alt 14.612 får foruden lam på Mors, til sammenligning 1140 svin. Det årlige opdræt var på 6774 lam. Interessen for fårehold blev ikke mindre de følgende år Ved landbrugstællingen 1838 var der i alt 21.193 får og lam, og blot 746 svin og grise på øen. Antallet af får på den enkelte gård steg. Endnu i 1890’erne stod svineavlen ”langt tilbage” på Mors lige som i resten af Thisted Amt. Svineholdet voksede dog i dette årti, mens fåreholdet gik ned. Antallet af får og svin på Mors (foruden Nykøbing) var i 1898 henholdsvis 18.309 og 6.820. I 1920 var forholdet vendt: 8.477 får og 10.436 svin.

Julegrisen var en ”svend” på 500 pund, berettede Maren. Andre beretninger viser også, at svinet var stort: Det var et års tid gammelt og vægten derefter, helst skulle det veje mellem 20 og 30 lispund, altså 160 til 240 kg, lød det fra Ø. Jølby. Provst Schade fortalte 1811, at indslagtningen overvejende bestod af nogle fårehøveder og et svin foruden fjerkræ. I S. C. Bachs barndomshjem i V. Assels blev der midt i 1800-tallet slagtet ikke mindre end seks store 2½ års beder, to får, to lam samt et svin. Mændene på gårdene snittede aftenen inden slagtedag pølsepinde til. Den spidse ende blev holdt lidt i lyset for at blive sej og ikke knække. Ved svineslagtningen forberedte kvinderne arbejdet ved at stå tidligere op end sædvanlig, så vandet i gruekedlen var i kog, når slagteren kom. Grisen gav fersk mad til Julen, og mange steder udsatte man slagtningen længst muligt. Helt frem til den 16. december, fortælles det. Det bedste var til Julen: Steg og det store saltmadsfad til de tolv juledage. Der blev også saltet, lavet pålæg og endelig blev der mængder af suppe, der blev tilsat lidt blod, ikke kun af gris men også fra gæs og ænder, der var finere. Wilbor, hedder denne blodsuppe på Mors. Halen fik børnene lov at riste, en lækkerbisken. Alle dele kunne komme til nytte, også hvad der ikke kunne spises: Børster til svinetøjr og til seletøjets stavpuder, og blæren fyldt med ærter til rangle.”

Historien stammer fra bogen “24 julefortællinger fra Mors”, som Susanne Overgaard udgav i 2011, og hvis salg går til støtte af Nykøbing Mors Cricketklub.

Her På Øen har indgået aftale med Susanne Overgaard om publiceringen af nogle af de lokale julefortællinger.