Af Dorit Glintborg

Ligesom der er krav om at bære mundbind for kunder i eksempelvis dagligvareforretninger, passer også Feggesundfærgen på at minimere smitten med Covid-19.

Således oplyser færgen på Nordmors, at man som passager desværre ikke kan få tilbudt kaffe i øjeblikket.

Det sker af sikkerhedshensyn.

Har man behov for at komme indenfor i passagerrummet, og for at låne toilettet, skal der bæres mundbind.

Udenfor på vogndækket behøver man derimod ikke bære mundbind, og alle ønskes stadig velkommen ombord.