Forbrugervalget i Morsø Forsyning er nu afsluttet, og Morsø Forsyning kan oplyse resultatet til Her På Øen.
Christian Lyndrup og Allan Riis Larsen indtræder i bestyrelsen fra d. 1. januar 2022, og de sidder i fire år som forbrugernes repræsentanter.
-
Forbrugervalget fik 333 stemmer i alt, fordelt på 5 kandidater. De valgte kandidater indtræder i bestyrelsen på lige fod med den øvrige bestyrelse, som er valgt af kommunalbestyrelsen for Morsø Kommune. Bestyrelsen består af 7 medlemmer i alt, fortæller direktør Vivian Søndergaard.
Christian Lyndrup har i den foregående periode fungeret som suppleant, mens dette er Allan Riis Larsens tredje periode i bestyrelsen.
Thomas Jensen forlader bestyrelsen pr. 31./12.
De to kandidater med tredje flest og fjerde flest stemmer indtræder som henholdsvis 1. og 2. suppleant.
Det vil sige, at Hanne Haaning bliver førstesuppleant, og Kurt Svane Poulsen anden suppleant.










































