Af Dorit Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

 

Den høje valgdeltagelse kl. 17.00 viser, at selv ikke Corona-restriktioner kan afskrække morsingboerne fra at stemme til dagens kommunal- og regionrådsvalg.

For morsingboer på 63 år og opefter er der et tredje kryds at sætte – nemlig til Seniorrådet i Morsø Kommune.

Der er da også taget samtlige forholdsregler på valgstederne.

Der er skilte med oplysning om at holde én meters afstand, der er afmærkninger på gulvet, der er kuglepenne i massevis, der ligger kasser med sterile mundbind til fri afbenyttelse, og ikke mindst findes der håndsprit overalt.

Ingen lader til at være irriterede over de mange forholdsregler.

Billedet her er fra Nykøbing-Hallen, hvor der sprittes hænder, holdes afstand og bæres mundbind, og hvor valghumøret er godt.

 

Det skal nævnes, at den samlede stemmeprocent inkluderer brevstemmer.

Foto: Her På Øen.