Af Dorit Glintborg

dorit@herpaaoeen.dkj

To mænd fra Mors blev natten til lørdag anholdt på en restauration i Havnegade i Nykøbing, hvor de ifølge politiet havde udvist særdeles støjende og umulig adfærd.

Der er tale om to mænd på henholdsvis 33 og 34 år, og politiet måtte tage pebersprayen i brug ved anholdelserne.

Politikommissær Jørgen Jensen fortæller til Her På Øen, at begge modsatte sig anholdelse, og anvendte grim tiltale af politiet.

De to mænd har fået forbud mod at komme på den pågældende restauration i to år.

Pressefoto.