Af Dorit Glintborg

Her På Øen

Igen i dag er smittetallene med Covid-19 stigende, også lokalt.

Morsø Kommune har i den forbindelse på sin Facebookside skrevet en appel til alle morsingboer, og for de, der ikke gør brug af dette sociale medie, gengiver Her På Øen kommunens ordlyd:

Kære alle
Smittetallene er igen markant stigende i dag i Morsø Kommune.
Vi har gjort det før, og nu skal vi til det igen: Vi er nu nødt til at stå sammen – hver for sig.
Vi skal hver især tage de nødvendige forholdsregler – afstand, udluftning, sprit og naturligvis test.
Bliv testet og bliv hjemme hvis du har symptomer.
Med vores lave indbyggertal, skal der ikke mange smittede til, før vi nærmer os høje incidenstal.

Derfor – lad os nu gøre det her. Sammen, men hver for sig.