Af Dorit Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

 

En lygtepæl i Markedsgade i Nykøbing fik sig i weekenden så hård en medfart, at al strøm i området forsvandt.

Politikommissær Jørgen Jensen oplyser til Her På Øen, at lygtepælen blev påkørt af en ukendt bilist, som efterfølgende løb fra stedet.

Det skete kl. 03.45 natten til lørdag.

Hele lygtepælen blev rykket op ved påkørslen, og politiet har mistanke om spirituskørsel.
Der arbejdes videre med sagen.

Efter sigende var det ikke en valgplakat i lygtepælen, der gjorde den til genstand for påkørslen – nærmere spirituskørsel.