Med H.C. Andersen som rejsefører inviterer Randers Kammerorkester og foredragsholder Anette Kjær tirsdag den 2. november publikum i Musikværket i Nykøbing med på en rejse ned gennem Europa. Anette Kjær tager udgangspunkt i H.C. Andersens egne dagbøger og fortællinger om de eventyr, han oplevede på sine mange rejser, mens Kammerorkestret spiller den musik, H.C. Andersen oplevede på sin vej. Det musikalske program indeholder en stor broget buket af værker og satser komponeret af Felix Mendelssohn, Robert Schumann, Niels W. Gade, Carl Nielsen, J.P.E. Hartmann, Ole Bull, Louise Farrenc og Louis Spohr.
Morsø Teaterkreds har arrangeret denne koncert med Randers Kammerorkester, og formanden for Morsø Teaterkreds, Jørgen Bruun Christensen, oplyser, at billetter kan købes via www.morsoeteaterkreds.dk eller ved indgangen.
Pressefoto.










































