Af Dorit Glintborg
En formodet tyveknægt blev lørdag aften forhindret i sit forehavende af beboeren i huset.
Politikommissær Jørgen jensen oplyser til Her På Øen, at der kl. 22.45 blev knust en rude i havedøren, som nogen smed en sten ind igennem.
Husets beboer på Bjørndrupvej i Tødsø var gået i seng, men vågnede ved larmen, og råbte op.
Det fik gerningsmanden til at opgive sit forehavende, og forsvinde uden at være kommet ind.
Det er en 95-årig kvinde, der bor i villaen.
Pressefoto: Rigspolitiet.