• Succesen med vores valgcafe på Kirketorvet ved det sidste folketingsvalg var så stor, at vi også denne gang åbner en ny valgcafe til det kommende kommune- og regionsrådsvalg d 16 november, udtaler John Christiansen, formand for Socialdemokratiet til Her På Øen.

Denne gang er det i større lokaler i Vestergade 10, hvor der tidligere har været Flügger Farvehandel og senest har der været maleriudstilling.

Maleriudstillingen fortsætter, så Socialdemokratiets gæster har noget at kigge på. Der vil i lokalerne blive afholdt debatmøder, og John Christiansen udelukker ikke, at der også vil komme lidt underholdning.

I starten vil der være åbent hver fredag eftermiddag og lørdag formiddag, og jo tættere vi kommer på valget vil vi udvide åbningstiden, som kan ses i cafeen.

Åbningen markeres førstkommende fredag eftermiddag, hvor der vil være tale af Socialdemokratiet Mors’  borgmesterkandidat, Tore Müller,

som ses på pressefotoet ved historien her.