Af Dorit Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

 

Der var fuldt hus på medalje-kontoen, da Karby Skyttekreds forleden deltog i Nordjysk Mesterskab i børneklassen.

Mesterskabet for individuelle skytter indbragte tre ud af tre mulige medaljer til den lokale skytteklub.

  • Det er vi meget stolte over, fortæller formand for Karby Skyttekreds, Allan Sørensen til Her På Øen.

De tre dygtige skytter og nu medaljeindehavere er Magnus Mikkelsen, Nordjysk Mester BK, Marie Alstrup, Nordjysk Mester Junior og Amalie Sørensen, Bronze Junior.

På billederne fra Karby Skyttekreds til Her På Øen ses de tre medaljevindere.

Skulle andre have lyst til at lære skydningens kunst, om det er med riffel eller pistol, afholder Karby Skyttekreds åbent hus på lørdag.

Her kan alle få en gratis introduktion i skydning under sikre forhold.