Af Dorit Glintborg
En 25årig mand kan vente sig flere sigtelser, når politiet får fat i ham.
Det handler om et færdselsuheld på Lindevej i Nykøbing i går.
Her blev en 44årig mand fra Mors i sin personbil påkørt bagfra af en varebil.
Efter påkørslen gik den 44årige ud for at snakke med føreren af varebilen, som han åbnede passagerdøren til.
Føreren af varebilen havde dog ikke lyst til at snakke, for han bakkede med varebilen.
Idet han gjorde det, ramte han den 44åriges arm. Den 44årige fik rykket bilnøglen fra føreren af varebilen, som herefter stak af til fods.
Politikommissær Jørgen Jensen oplyser videre til Her På Øen, at varebilens fører var en 25årig mand fra Herning-området, som tidligere har haft tilknytning til Mors. Det ved politiet efter at have talt med varebilens ejer, en kvinde, der havde lånt den på Lindevej efterladte varebil til ham.
Episoden udspandt sig kl. 14.42 i går.










































