Af Dorit Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

Det er en god idé at annoncere på øens digitale medie, Her På Øen.

Der er nemlig fine læsertal på den lokale side.

 

Ovenpå en lang periode med Coronarestriktioner og nedlukninger, fulgt af en varm sommer med den traditionelle stilhed i samfundet, har Her På Øen den seneste måned alt i alt haft 30.576 klik inde på siden.

Den seneste uge siger tallet 8.748 klik, og i går tirsdag kom dagens samlede besøgstal på www.herpåøen.dk op på 1085 personer med i alt 1848 klik.

 

Her På Øen kan læses af alle overalt i verden, og nyhedssiden kører ikke med abonnementer.

Derimod har alle mulighed for at yde et frivilligt bidrag til den fortsatte drift, enten via mobile pay eller bankoverførsel.

Annoncer og sponsorer udgør hovedparten af det økonomiske grundlag.

Antallet af annoncer viser da også, at lokalområdet har fået øjnene op for fordelen i at få budskabet ud, hvor det ses lokalt.

 

Siden Her På Øen gik i luften for knap to år siden, har den digitale nyhedsavis haft 528.228 besøg.

Det samlede besøgstal er offentligt, og ses nederst på siden.

 

Her På Øen har også en Facebookside, hvor nogle af historierne linkes til.

Facebooksiden har netop rundet 2.066 følgere.

Her På Øens artikel om Malte Haaning Plastic A/S’ flotte jubilæum for Hama-perlerne i går nåede via Facebooksiden ud til 4.645 personer, artiklen blev delt 84 gange fra Her På Øen, og historien fik 125 likes/synes godt om.

 

Her På Øen fylder to år den 31. oktober.

Her vil der komme lodtrækninger blandt aktive læsere – læsere, der indenfor det seneste år har støttet aktivt op om netavisen ved et økonomisk bidrag.

Gevinsterne kommer fra lokale sponsorer.

Arkivfoto: TV Midt Vest