Af Dorit Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

 

At der er tale om en genbrugsbutik, sikrer ikke automatisk imod tyveri.

Det må man sande i Kirkens Korshær på Rævebakken i Sundby Thy, hvor tre morsingboer er blevet taget i at stjæle.

Politikommissær Jørgen Jensen oplyser til Her På Øen, at de tre butikstyve er blevet fanget af videoovervågningen i butikken.

Her er de afsløret i, i tre omgange hen over en måned, at have taget varer fra forretningen.

Det stjålne er bestik, kasser og æsker, flettede kurve og en sovepose.

Der er tale om en 29årig kvinde, en 55årig mand og en 31årig mand, alle bosat her på øen.