Af Dorit Glintborg
Meget tyder på, at også morsingboer og thyboer så fodbold lørdag aften. I hvert fald mange af dem. Og under alle omstændigheder nok til, at der var fred og ro for politiet i de par timer, Danmark spillede – og vandt.
Allan Laustsen, Midt og Vestjyllands Politi kan fortælle, at hele weekenden har været fredelig, set med politiets briller, og at lørdag aften mellem 18.00 og 20.00 var ekstremt stille.
Ingen af de mange fodboldforsamlinger rundt om har heller givet politiet anledning til at rykke ud til ballade af nogen slags.











































