Lene D. Leth Poulsen, der ved efterårets kommunalvalg er kandidat for Socialdemokratiet, har forfattet et læserbrev til Her På Øen.
At vi morsingboere viser stor modstand mod politikkernes plan om at bygge på grunden, hvor Morsø camping ligger betyder ikke, at vi ikke har forholdt os til hele kommuneplanen, som Ellen P. Dahl postulerer.
Det betyder derimod at vi er imod det der er planen omkring Ørodde fra V, Df, SF og DB side – at lytte til og tage morsingboere alvorligt er vigtigt som kommunalpolitikker.
Hvordan kan DB mene, at man ønsker at bevare hele Ørodde som et rekreativt natur og fritidsområde for ALLE og samtidig stemme for at udstykke og sælge grunden, hvor Morsø campingplads ligger – samtidig skal campingpladsen ved evt. flytning til de tidligere boldbaner udvides med pladser til ekstra hytter i den omkringliggende skov i området.
Det er ikke at bevar, det er i stedet at tage bid for bid af området fra ALLE morsingboere. DB kalder det populisme, jeg vælge at kalde det ansvarlighed for et fantastisk område, som alle på Mors er stolte af og kærer sig om.
Mht campingpladsen, hvor mange udgifter har kommunen reelt i forhold til vedligehold af de to bygninger som kommunen har pligt til at vedligeholde – korriger mig, hvis jeg tager fejl når jeg siger “stort set ingen af betydning” – Modtager kommunen indbetaling fra forpagteren af campingpladsen for “ leje af grunden”. – Hvis ja, hvad er den reelle hensigt med at sælge grunden og hvor er problemet i at lade Morsø camping blive hvor den er og har været i årevis.
Mht evt salg af grunden – det vil betyde et engangsbeløb som så Morsø kommune selv forvalter – skal disse bruges på yderligere tiltag/udvikling af Morsø Multipark eller hvad – Hvis ja, kan jeg kun konkludere, at Multiparkens udvikling er væsentlig mere vigtigt at prioritere for de partier der stemte for, end den skønne natur på Ørodde og ALLE os på Mors som ønsker at bevare dette sted.
Ørodde er ikke en skole, som Morsø kommune pga nedadgående elevtal og derfor for høje driftsomkostninger er nødsaget til at lukke –
At stemme for at bebygge på Ørodde er, for mig at se, at gå imod en fremtid for kommende generationer på Mors, hvor der gerne skal være meget mere natur, en øget og bedre diversitet. Morsø kommune skal forpligtige sig, som alle Danmarks kommuner til tiltag som netop bevarer, øger naturområder som selvsagt vil medvirke til sundere miljø og bedre klimaet.
At bygge helårshuse på Ørodde er at indskrænke og dermed ødelægge dette fantastiske unikke stykke natur som ligger så tæt på byen.
Ingen skal være i tvivl om, at jeg ikke ønsker at der bliver solgt ud af Ørodde . 🌹 Vi skal ALLE passe på “ arvesølvet”.
Lene D. Leth Poulsen
Pressefoto.











































