Mollerup Mølle A/S har ansat den 48årige Poul Claudio Pelsen i en nyoprettet stilling som korn- og råvarechef.
Det oplyser Mollerup Mølle i en pressemeddelelse her på øen.
Han får ansvar for indkøb og salg af korn og råvarer, og vil have den overordnede risikostyring af korn, råvarer og foderstoffer som sit ansvarsområde.
Poul Claudio Pelsen glæder sig over at komme til en virksomhed, hvor korn- og foderstof banker i årerne.
Ejerne af Mollerup Mølle A/S, fætrene Jakob og Holger Pedersen, glæder sig til samarbejdet med Poul Claudio Pelsen og ser frem til at få den erfarne grovvaremand med på holdet fra 1. oktober.
Pressefoto: Mollerup Mølle.







































