Af Dorit Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

 

Nogle gange må man forundres over naturen.

 

Efter en nat med bulder, lyn og brag over himlen i blandt andet Nykøbing, har vi i dag den smukkeste solskinsdag.

 

Efter en nat, hvor lynene blitzede hen over den sorte himmel, tordenbragene flængede lydmuren og meget kraftig regn plaskede imod ruderne, ånder alt fred og idyl i dag.

Det er da forunderligt.

Græsset er grønt og frodigt, himlen er blå, og solen skinner.

Fuglene pipper veltilfredse, smørblomsterne lyser op i det grønne græs, og de små blomsterfrø begynder at titte frem af jorden.

 

I nat lød det, som dommedag var nær, og man havde mindst af alt lyst til at begive sig ud i naturen, som virkede meget skræmmende.

I dag giver naturen mest indtryk af et poetisk maleri med sol og sommer og ro.

Som om uvejret i nat slet ikke har været der.

Med de ord, og med nogle billeder af ”stilhed efter stormen” på Her På Øens adresse, ønskes en rigtig dejlig weekend.