Af Dorit Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

Der var mistanke om menneskeliv i fare på fjorden ud for Sommervej i Nykøbing i går eftermiddag, hvor en kvinde observerede en mand på en båd angiveligt være i vanskeligheder.

Kvinden kontaktede politiet, og herfra fortæller politikommissær Jørgen Jensen, at politiet ikke nåede frem, før der meget kort tid efter kom en ny melding på, at manden ved båden var på land i sikkerhed.

Falck Morsø rykkede ud og var på stedet, men herfra har det ikke lykkedes Her På Øen at få eventuel yderligere kommentarer om hændelsen.

Uanset hvordan de nærmere detaljer har været, kom der i hvert fald med sikkerhed ingen mennesker til skade, fastslår politiet.