Af Dorit Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

Politiet tog i går bilen fra en 55årig kvinde fra Mors, som tidligt om morgenen kørte galt i Lødderup.

Hun havde en promille på over 2, oplyser politikommissær Jørgen Jensen til Her På Øen.

Den 55årige kvindelige bilist var kørende i en varebil, som hun på Indmarken – Næssundvej i Lødderup foretog en vending i kl. 05.58 tirsdag morgen.

Under manøvren kørte hun i grøften, men kom ikke noget til.

Det er på grund af den høje promille, at politiet konfiskerede kvindens bil.

En lokal havde set uheldet ske, og tilbageholdt bilisten, indtil politiet kom til.

Pressefoto: Rigspolitiet.